I sidste uge fik jeg mulighed for at følge med i Konstantskrift.dk. En online platform, der tilbyder gratis og ikke mindst alternativ form for litteratur, der hele tiden udvikler sig og ændrer sig i takt med forfatterne, der deltager, og emnerne, der bliver taget op. 

Kort fortalt er Konstantskrift.dk en kurateret blog, hvor forfattere får mulighed for at skrive live i et vis antal timer; i dette tilfælde 13 timer. Bloggen er kurateret af Cecilie Lolk Hjort, der som udgangspunkt kun angiver den pågældende skrifts emne og samle forfatterne. Det hænder dog at hun også til tider selv deltager som aktiv forfatter.  

Når skiftens tema er bestemt og forfattere er samlet, får forfatterne frit slag, og så bliver Konstantskrift.dk ellers forvandlet til en summende mark, hvor litterære samtaler bevæger sig på kryds og tværs mellem forfatternes kreative ord. 

Selv præsenterer Konstantskrift sig som: 

” Konstantskrift kan både foregå som reel fællesskrift – altså med mulighed for at redigere i hinandens tekster – og som en slags litterær tennismatch, hvor hver forfatter publicerer sine digte separat, og fællesskrift-aspektet ligger i, hvordan forfatternes tekster forholder sig til hinanden. Det er også muligt at liveskrive alene.”

Nogle af emnerne, der er blevet vendt i løbet at Konstantskrift.dks levetid, har været alt fra ”weekend”, ”natur” og ”jordforbindelser” til ”primus motor” eller ”blade”. Det vil sige, at man som læser (og deltagende forfatter) kan man komme ud for lidt af hvert. Hvilket er helt igennem fantastisk, men også udfordrende, fordi litteraturen her pludselig bliver til en samtale som man skal følge med i. På en måde bringer Konstantskrift.dk mig tilbage til internettets tidlige dage og den offentlig chat på ”Ofirchatten” hvor det skrevne ord for alvor kom live og blev foranderligt. Her på Konstantskrift.dk er samtalen dog meget mere kreativ og inspirerende, og giver en læseoplevelse som man ellers ikke møder i det klassiske litterære læserum.  


Storkonstantskrift tirsdag d. 14.03.23
Jeg deltog som læser hos Konstantskrift tirsdag d. 14.03.23, hvor i alt ni forfattere var med, deraf titlen ”Storkonstantskrift”. 

Da dette var det første ”storkonstantskrift” var der ikke angivet noget emne, hvilket gav forfatterne helt frie hænder til at skrive løs og lade sig inspirere af hinandens ord og påfund. De blev dog opfordret til at lægge billeder af deres udsigt op i løbet af dagen, S mens de var aktive på Konstantskrift.dk. 

Selv begyndte jeg at følge aktivt med omkring seneftermiddag, og allerede der var der langt ned til første tekst. Jeg var dog inde og tjekke www.konstantskrift.dk løbende igennem hele dagen for at se hvordan denne litterære samtale gik.

Den første forfatter begynder i tekst således: 
”Jeg læste i går, at en skorpion kan smide sin hale, hvis den bliver angrebet og på den måde redde sit liv. Jeg læste også, at dens hale ikke er en rigtig hale. At den er en del af dens fordøjelsessystem, og uden dens hale kan skorpionen ikke komme af med sit lort. Den må derfor leve med forstoppelse resten af sit liv.”

Og så er vi ligesom i gang. Selvfølgelig kommer skorpionen til at gå igen, igennem hele 13 timer. Den dukker op i alle mulige i former, størrelser og afskygninger. Vi møder en der er på størrelse med en labrador og en, der var Henrik Ibsens kæledyr. Vi møder også fænomener, natur, udsigter og en hest, der bliver nævnt flere gange. Ligesom de forskellige forfattere byder ind med forskellige skrivestile, genre- og former. Alt dette udvikler og afvikler sig igennem alle 13 timer, hvilket skaber et koncept, der ikke ligner meget andre koncepter jeg har oplevet før. 

Jeg kan godt lide Konstantskrift.dk. Der er sådan en følelse af 1970’er ånden hele vejen igennem; både i form af den kollektive kreativitet, men også det eksperimenterende ord. Det skaber sådan et særligt fællesskab, når flere forfattere mødes om et ord og arbejder sammen omkring det. 

Selvfølgelig kan der være svingende kvalitet i de enkelte tekster, når man som forfatter skal kunne produceret ”konstant” i 13 timer. Men med Konstantskrift.dk bliver litteraturen levende, og man får lov til at følge med i den rå skriveproces, hvilket jeg synes er helt vildt befriende i en nutid, hvor alt skal være perfekt poleret. 

Til slut vil jeg sige, at Konstantskrift.dk kan være et frisk litterært pust i hverdagen. Da man enten kan dykke ned i det i 13 hele timer, eller man kan vælge at tjekke ind med jævne mellemrum. Teksterne får i øvrigt lov til at stå på www.konstantskrift.dk efterfølgende, og på den måde får de en form for evigt liv, der giver læseren mulighed for at genlæse hele sessioner, eller blot enkelte digte, lige når det passer ind. 

Jeg levede med den bog ved min side igennem 6-7-8 klasse. Den var min amulet og almanak, og jeg genlæste den om og om igen: Måske fordi jeg var skolen særling, måske fordi den bog gav mig nogle svar og en eller anden slags trøst, virkeligheden bare ikke kunne give mig. Og selvfølgelig, fordi bogen kunne fortælle mig, om ham den søde, jeg godt kunne lide, også var forelsket i mig. 


Jeg ville have købt den af skolebiblioteket ved endt folkeskole, ingen tvivl, for den bog var alt min sutteklud og min bedste ven, hvis det ikke var for den flok tøser, der igennem folkeskolen, levede for at forpeste mit liv og fandt mange kreative måder til det. 

Sagen er, at den bog pludselig forsvandt en dag fra min taske, mens jeg var til gymnastik.
Jeg gennemgik alt, men bogen var væk. 
Bogen var min bibel, koran, og alt i mellem, så jeg ville næppe have smidt den væk. 

Jeg konfronterede disse plageånder, som jeg vidste havde taget bogen; stod de fast på, at de ikke kendte til den og at de slet ikke troede på magi. Jeg måtte give op og betale bøden på de 230 kr., hvilket var mange penge for en 14-årig i 1998.
Det værste var, at jeg savnede den bog igennem mine senere teenager år. Jeg ledte efter bogen igennem årene på nettet, loppemarkeder og antikvariater, men uden held. Problemet var, at jeg ikke kunne huske navnet på forfatteren eller titlen på bogen. Jeg kunne huske hvordan forsidens ud, men det hjalp lige lidt. 

15 år… 15 år søgte jeg efter denne bog, til sidste uge, hvor jeg fik hjælp af nogle søde mennesker, der genkendte min beskrivelse som bogen: “Spådom og Magi – Hvad vil fremtiden bringe?” af Alvin Schwartz, udgivet i 1992 på Gyldendal. (Ja, der var en gang, hvor Gyldendal kastede sig ud i de noget mere skøre projekter).



OG nu sidder jeg og bladrer i den længe savnede bog, og selvfølgelig er den ikke ligeså fantastisk som jeg huskede den, men følelsen af at have den mellem mine hænder er ubeskrivelig. Der er som om jeg har fået åbnet et lille vindue tilbage til mit 14-årige jeg og alle de følelser jeg indeholdt dengang.
Hvilket er en sjældent gave. 


Hvilke bøger har gjort stort indtryk på dig som barn eller ung?