Dette er et gratis anmeldereksemplar som jeg har modtaget af forlaget. 
Tusind tak for det.

Jeg har haft ”Nine Eyes” med til Meteora i Grækenland i dag.

“Nine Eyes” indleder med at fortælle, at ni lande samarbejder om at holde øje med deres borgere. Heriblandt Danmark og USA. Og i denne novellesamling er det netop almindelige borgere, der må slås med ”Storebror”, der holder øje med dem, ”for deres eget bedste”. 

I ”Nine Eyes” møder vi bl.a. en kvinde, der bliver arresteret på vej til ferie i USA, fordi ”hun er på en liste”. Vi møder en folkeskoleelev, der ”får besøg” af politiet, fordi han som muslim søger på ISIS propaganda, mens han skriver samfundsfagsopgave om terrorisme. Vi møder også en kontanthjælpsmodtager, der møder en rigid jobcenterkonsulent, en fraskilt mor, der får besøg af en kommunemedarbejder, fordi hun glemmer sin datters tandlægetid to gange. Og sidst, men ikke mindst møder vi en fyr, der bliver skudt på vej til en jobsamtale og årsagen bliver udregnet uden menneskelig indblanding. 
Pyh aldrig har jeg skrevet så meget i citationstegn.

Novellerne i ”Nine Eyes” er i bund og grund underholdende og sproget er også ganske fint. De er lige til og kan sagtens gå an som hurtiglæsning. Eller nem underholdning.

Men desværre trækker flere af novellerne ud i langdrag med ligegyldige og langsommelige optrin, der skal føre til klimas, halvdårlige dialoger og beskrivende sekvenser. Som f.eks. i novellen ”Det altseende øje”, hvor flere sider bliver brugt på at forklare, at det ikke er Johan selv, der ville i byen, men at han bliver lokket af sin fætter. På den måde kunne man have skåret en del af hver novelle af og stadig have en skarp fortælling. For de mange ligegyldige detaljer gør ikke meget godt for fortællingerne. Derudover virker flere af plotsene urealistiske, og dette gør at troværdigheden falmer. Sidst men ikke mindst er flere af novellerne er delt op i mange og meget skarpe afsnit. Dette ødelægger mit læseflow og gør, at jeg i sidste ende mister interessen for historien. 

Generelt bliver jeg hverken bevæget eller chokeret mens jeg læser ”Nine Eyes”, da persongalleriet er tyndt, overfladisk og ikke særlig godt udhvilet. Jeg synes ikke novellegenren er opfyldt fyldestgørende, der er ikke nogen dybere fortælling og hverken novellerne eller karaktererne indgyder til, at man forestiller sig mere i de enkelte fortællinger, så de kan leve videre. 

Noveller er ret åbenlyse og overfladiske og tenderer til det banale og konspiratoriske. Men på den anden side, så er ”Nine Eyes” hurtigt læst og er en fin bog til en afslappende dag på stranden og derfor kan den godt få tre små .

Dette er et gratis anmeldereksemplar som jeg har modtaget af forlaget. Tusind tak for det.

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker noveller, så da jeg fik tilbudt disse to til anmeldelse, takkede jeg meget hurtigt ja. At begge hæfter har omslag med glimmer i, gør kun at jeg bliver forvandlet til et barn og sidder med hæfterne i timevis og beundrer omslaget. 

Anyways… Her er tale om to ud af fire noveller af Camilla Hjørnholm Olsen. 

”Luciabruden” er nummer et ud af fire noveller, og omhandler en pædagog ved navnet Gro, hvis vigtigste mission på arbejdspladsen (og måske også i livet) er at årets Luciaoptog forløber perfekt. Desværre kan alt kollapse på øjeblikke, på grunden en enkel beboer: Puk. 
Her møder vi et lette neurotisk menneske, der på visse måder ser sig lidt som en retfærdighedsgudine, der igennem et Luciaoptog kan genoprette orden i den uret, hun selv blev udsat for som barn, da hun blev forbigået som luciabrud. 

”Fuglekongen” derimod handler om en mand, der får dagene til at gå med at fodre fugle, siden bestyrelsen forbød ham at fodre katte i gårdmiljøet. Her møder vi et menneske, der tager os på en rejse i et indre univers. Vi møder et menneske, der for de fleste ville virke som en sindssyg, men i virkeligheden har dette menneske en mission i livet, og gør alt for at fuldføre denne mission. 

Her er egentlig tale om to selvstændige noveller, der gerne skulle blive til fire selvstændige noveller på sigt. Og hvor jeg dog glæder mig til de sidste to også kommer ud, for jeg vil have flere historier om disse mennesker. 
Selvom de to noveller, er vidt forskellige, så har det de til fælles, at de giver os mulighed for at møde det inderste hos forskellige mennesker. 

For begge noveller gælder det, at de er korte og skåret ind til benet. De er lette og hurtigt læste og sproget tilpasser sig dejligt organisk til den enkelt hovedperson. 
Fortælleren er i øvrigt også personbunden, så man får virkelig lov til at komme tæt på hovedpersonerne og ind i deres kerne. Det gør selvfølgelig, at fortælleren og selve læseoplevelsen er vildt forskellig i de to noveller, men jeg kan virkelig godt lide netop dette, da det er med til at vække mine følelser under læsningen, og gør at jeg lærer personen godt at kende, på meget kort tid. På den måde fatter man hurtigt både sympati og foragt for de forskellige personer i novellen. 

Det kan være ret udfordrende at anmelde enkelte noveller, som er udenfor en samling, hvorfor jeg også vælger at udelade bolcher i denne omgang, men jeg synes at disse to absolut fortjener at blive nævnt og få en anbefaling med på vejen. 

ovell