Titel: Mit Hjerte Burde Slå et Andet Sted
Forfatter: Mia Öström
Udgivåelsesår: 2020 (originalsprog 2019)
Forlag: ABC FORLAG
Antal sider: 189
Bedømmelse: 🍬🍬🍬🍬
Målgruppe: 14-16 år. Unge mennesker med en højere end middel læseforståelse, da bogen bygger meget op om de visuelle og omgivelserne, hvilket kan gøre bogen en smule tung at gå i gang med og holde fast i.
Madeleine føler at hun ikke hører hjemme på sine forældres gård i den lille navnløse flække i Sverige. Hun er for lang til den ildelugtene sofa, hun er allergisk over for hø og så ligner hun ikke engang sine forældre. Hun er faktisk overbevis om at hun blev forbyttet med et andet barn. Nu begynder Madeleines jagt på sin rigtige familie. Heldigt er det, at hun har en sammensvorne i sin bedste veninde Alice, der gerne vil hjælpe hende. Jagten bringer Madeleine tættere på nye mennesker, men spørgsmålet er om de nye mennesker i virkeligheden er så gode som de udgiver sig for at være? Og er det værd at miste et venskab til fordel for sin rigtige familie?
Sommeren er lang og Madeleine er overbevidst om at hendes rigtige liv venter på hende et andet sted end der hvor hun er.
”Mit Hjerte Burde Slå et Andet sted” er en YA-roman, der handler om identitet, de tunge teenageår og den der overvældende følelse af ikke at høre til. At være for lang, for klodset for sær, at have en udelængsel og søge noget andet og mere, end det man er i lige nu. Hvilket er et temaer, der aldrig bliver for gamle. Så længe der er unge mennesker, så længe vil dette tema eksistere.
Jeg synes at Öström konstruerer en ret så fin fortælling, der går godt i dybden med de følelser, der går igennem en 15-årig, når hun føler, at alt går ad helvedes til. Som f.eks. at vågne ved siden af skolens dummeste dreng efter skoleafslutningen, og værre at have slået skolens populære pige ned aftenen før.
Bogen er sat op som man ville sætte en filmdrejebog op. Dette er Madeleines liv vi følger med i og det er aktionfyldt.
Sagen er bare, at Öström bruger som meget tid og plads på at beskrive omgivelserne, at jeg faldt lidt fra og skulle rigtig lege voksen for ikke at give op på denne bog efter de første 30 sider. Bogen er dog ret god og jeg synes den fortjener de 🍬🍬🍬🍬 bolsjer den har fået af mig.