Titel: “Poesi og andre Former for Trods”
Forfatter: Adda Djørup
Antal sider: 151
Udgivåelsesår: 2015
Forlag: Samleren
Poesi og andre former for trods er en novellesamling bestående af 16 fortællinger, der alle portrætterer eller rettere sagt, enkelte scener fra enkelte menneskers liv. Der er ikke som sådan nogen form for forbindelse mellem karaktererne, historierne i mellem, omend det kan synes at Djørup tager udgangspunkt i sig selv i visse af historierne.
Bogen repræsenterer både højere og lavere samfundslag og iblandt dem møder man både en morderisk forretningskvinde, en langdistancelastbilchauffør, der har for mange drømme han ikke kan indfrien, en kvinde der gifter sig af trods og selveste Adda Djørups “yngre jeg”, der bliver skuffet i poesiens navn. Denne historie giver en god forklaringen på, at pågældende bog er prosa, i stedet for det vante poesi, fra hendes side.
For mig er netop denne novelle den, der rammer sømmet på hovedet for hvorfor jeg ikke er så tosset med denne bog. Djørups yngre jeg skriver et digt til Clair Connoly efter at have mødt hende, hvorpå Connoly svarer noget så flabet, at hun ikke kan lide digtet, fordi der er for mange ord.
Det er her jeg får svaret på hvorfor jeg i bund og grund ikke kunne blive færdig med denne bog. Jo bevares jeg blev færdig, men det tog for evigt. Til trods for at bogen er så kort og novellerne ganske simple, så kunne jeg ikke komme videre i den. Svaret ligger nemlig i dette svulmende ordoverforbrug. Hvis hendes digte er svulmende, så er hendes noveller ordnanistiske.
Novellerne er ganske interessante. Der er nogen sjove ideer og hver novelle byder på en lille overraskelse, men jeg synes at selve historien drukner i ordene.
Jeg er en ganske ferm læser, men jeg havde en fornemmelse af, at jeg blev ved med at snuble over sætningerne i denne bog. Om det er et bevidst valg fra forfatterens side ved jeg ikke helt. Det virker mere som om det er lidt for søgt forsøg på at vise hvor mange ord forfatteren selv kan præstere. Niveauet af nivellerende er også noget svindende, da nogle noveller er tight og lækkert og klart fremført, mens andre bare drukner i sig selv.
Alt i alt er det en bog hvor jeg lander et eller andet sted i midten af skalaen. Den er ikke dårlig som sådan, men heller ikke noget at råbe hurra for
Derfor 🍬🍬🍬herfra.