Findes jeg…

Mit navn er Erna, og bøger er en essenciel del af min kerne. Jeg har lavet Litt.Snacks, fordi jeg gerne ville have en blog, hvor der er fokus på mindre kendt litteratur, samt forfattere, der ikke kommer ud i de almene medier.

Mit mål med bloggen er at træde et skridt dybere i bøgerne, når jeg læser og anmelder dem. Da jeg mener, at bøger åbner sig på en helt særlig måde, jo mere man arbejder med dem. Selvom instagram er et fint medie med massere pomp og pragt og farver, så er der bare ikke plads nok til virkelig at komme i dybden med bøgerne i det format. Derfor holder jeg stadig stædigt fast i dette milenial-medie.

For mig er det vigtigt at læse og anmelde bogen med værktøjer jeg har med mig fra min uddannelse, da jeg er af den overbevisning, at ikke alle bøger kan læses sansende. Visse bøger kræver simpelthen hårdt arbejde for at blive læst. Se det er en smuk udfordring.

Jeg har også lavet Litt.Snacks, fordi jeg gerne vil have en platform, der undersøger og informerer om litterære arrangementer, og generelt det som litteratur kan tilbyde mennesker i hverdagen i byen. Da jeg er bosat i København er de arrangementer jeg deler som udgangspunk i Københavnsområdet, men hvis du tipper mig om noget i den anden ende af landet, deler jeg også gerne det.

Jeg er cand.mag i dansk og kulturformidling, og ud over at anmelde bøger, så arbejder jeg som freelance redaktør, fotograf og forfatter og underviser. Derudover er jeg ved at uddanne mig til lærer.
.
Jeg elsker de fleste genre, men især er skæve kortromaner og lyrik min store passion. Jeg elsker at undersøge nye forfattere, ukendte forfatter og især kvindelige forfattere, der bevæger sig udenfor deres egen, men også læserens komfortzone.

Jeg elsker smukke bøger, hvor der er kælet for detaljen, og gerne bøger med små overraskelser. Jeg kan godt lide socialrealisme, magiskrealisme, ulødige bøger og generelt værker, der sætter samfundet (eller temaet) på spidsen. Jeg læser dog ikke krimier.

Derudover nyder jeg poesioplæsninger, poetryslam og de de københavnske åbne scener. Jeg er også selv medarrangør af en åben scene i hjertet af Københavns Sydhavnen, da jeg elsker at samle mennesker om litteratur og kultur.