Titel: ”Og så kom regnen”
Forfatter: Teis Gjervig
Udgivelsesår: 2025
Forlag: Forlaget Rød Panda
Antal sider: 279
Målgruppe: Til læsere af nyre og tankevækkende litteratur, der godt kan lide deres fortællinger krydret med gode portioner humor og socialrealistisk magi
Dette er et gratis anmeldereksemplar som jeg har modtaget af forlaget.
Tusind tak for det.
”Og så kom regnen” er en samtidsroman, som bedst kan beskrives som magisk socialrealisme. Den blander drama, konflikter, kærlighed og misforståelser med magi, relationer og religion, og oveni ligger der en solid portion filosofi, surrealisme og humor. Det er sådan en bog, der både vil være alvorlig og humoristisk på samme tid, og på en eller anden måde slipper den afsted med det.
Thomas og co.
I bogen møder vi Thomas, som er ateist og tømrer, og hans kone Sara, der er jobcentermedarbejder og troende. Disse to er hovedrammen om fortællingen. Vi møder også Saras småbysforældre, der ikke ligefrem er kendt for deres åbne arme, en småkriminel stofmisbruger, en opportunistisk mogul, en keramiklærer ved navnet Jydde med dobbelt d, og buschaufføren Gibril, som insisterer på at blive Thomas’ ven. Der er desuden også Thomas’ mor og søster i Jylland, og en flok stjålne dyr fra Knuthenborg Safaripark. Kort sagt er der i bogen et persongalleri, der på fineste vis fletter sig ind og ud, af hinandens liv, og især ind og ud af Thomas’ liv, på godt og ondt, og ender med at væve et farverigt tæppe, til trods for at det er evigt efterår dernede på Loland i bogen.
Thomas og Sara elsker egentlig hinanden højt. De har drømme og fælles ønsker, men de bliver ved med at ramme forbi hinanden. Jo længere tid der går, jo sværere bliver det at finde tilbage til samme frekvens, og stille og roligt begynder de at leve mere parallelt end sammen. Kløften vokser, og man kan næsten mærke, hvordan hverdagen gør dem fremmede for hinanden.
Så sker der det, der ændrer alt. En nat modtager Thomas en besked i sin e Boks. Den er fra Gud. Gud har tænkt sig at sende regnen igen for at rense verden, og derfor har han udvalgt Thomas til at bygge en ark. Og det er her, det virkelig bliver interessant, for her starter Thomas’ helt konkrete og helt absurde dilemma.
For hvordan fanden bygger man en ark. Hvilket træ er sådan en lavet af. Hvordan skal man få plads til 8 millioner arter? Skal fugle og insekter med, eller klarer de den selv, hvis det hele bliver til vand?
Arken som symbol
Det smarte er, at arken ikke kun er et plot. Den bliver også en slags motor for en indre og ydre rejse, hvor Thomas skal forstå og acceptere sig selv, sin sorg, Sara og den tilværelse og det fællesskab, han er en del af, også når han helst bare ville være i fred i sit eget monotone liv, der består af film han tilbringer dage og nætter med at kigge på.
Bogen handler derfor ikke kun om tro. Den handler mindst lige så meget om relationer, om at mennesker går fejl af hinanden, og om den mærkelige måde vi kan blive trukket sammen på, ikke nødvendigvis af Gud, men nok nærmere af tilfældigheder. Og hvis man er bare nogenlunde åben over for kærlighed og mennesker, så kan der faktisk godt komme noget godt ud af det til sidst.
Tålmodighed er en dyd
”Og så kom regnen” er en langsom bog. Den tager sin tid, og vævningerne spindes gradvist sammen til det, der nærmest føles som en kollektiv fortælling. Men på sin vis lever Gjervig også sin pointe ud i fuldt flor, for tålmodighed er en dyd, og alt godt skal nok komme til den, der venter.Og det gode kommer netop i denne bog.
Sproget er levende, fantasifuldt og ikke mindst humoristisk. Gjervig har en fin måde at føre læseren gennem fortællingen og holde fast, selv når narrativet er lidt langsom og grener sig ud i lidt for mange sidespor. Men på den anden side, det har Bibelen også, og jeg køber gerne tanken om, at man bliver belønnet for at læse med hele vejen. Det bliver man i hvert fald her.
Noget af det, der særligt tiltaler mig, er den underspillede idé om, at det ikke nødvendigvis er religionen, der får mennesker til at mødes, men alt det uforudsigelige. Og så elsker jeg, at det er på Lolland, at Gud vælger en ateist til at bygge en ark, der skal redde menneskeheden. Det er både helt skørt og helt genialt.
Alt i alt er det en roman med stor fortælleglæde, humoristiske billeder og en varm, skæv kant. Den er relevant, i øjenhøjde og tankevækkende, også når den leger med det absurde.
Og helt ærligt, vi kan nok alle lære noget af bogen. Ikke nødvendigvis om tro, men om relationer, og måske også om at dobbelttjekke de beskeder man får i e Boks.
Derfor får ”Og så kom regnen” fire fine bolcher af mig. 🍬🍬🍬🍬
