Titel: ”Anton Garcia Castillos efterladte manuskript”
Forfatter: Jacob Grønlykke
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Forlaget Gladiator
Antal sider: 201
Målgruppe: Til læsere af eksperimenterende og insisterende litteratur. Særligt til læsere der har forkærlighed for Kafka og hans litterære skrivestil. Kan også anbefales til læsere med interesse for Europa.
Dette er et gratis anmeldereksemplar som jeg har modtaget af forlaget og forfatter.
Tusind tak for det.
”Anton Garcia Castillos efterladte manuskript” er Jacob Grønlykkes nyeste roman, der handler om Peter, der får efterladt sin fars sidste manuskript i sin varetægt. Peter er nemlig søn af den spanske lyriker Anton Garcia Castillo, som altid har drømt om at skrive det store prosaværk, men aldrig lykkedes med det. I sit livs efterår begynder han på manuskriptet og en måned efter forfatterens død, får sønnen manuskriptet udleveret med instruktioner til at gøre med det, hvad han vil. Peter kan ikke helt forholde sig denne byrde hans far har pålagt ham uden videre instruktioner, så han begiver sig på en rejse igennem 70’ernes Europa for at finde sig selv og muligvis den far som han aldrig fik et særligt tæt bånd til.
Jeg slugte denne bog og jeg kan ikke forstå, at den ikke har fået mere omtale, end den har, for her er en dejligt og behagelig bog, der tager sin læser i hånden og fører dem igennem Europa og det vanvid Peter oplever i løbet af sin rejse.
Samtidig synes jeg, at bogen er virkelig fascinerende skrevet, for man ved aldrig helt hvad der er fiktion og hvad der er virkelighed. Ligesom man heller ikke ved hvad der er fornuft og hvad der er vanvid. Jeg har googlet Anton Garcia Castillo og jeg kan ikke finde noget på den forfatter. Måske er det mine evner som detektiv, der er mangelfuld, men mens jeg læste bogen, var jeg overbevist om at der her var tale om en slags eksofiktion. Dermed må jeg tage hatten af for Jacob Grønlykke, han formår at skrive fiktion, der virkelig leger med læseren. Det er også derfor jeg får Kafkask vibe, når jeg læser bogen. Ikke blot fordi Peter tager til Zürich for at begrave sin fars manuskript sammen med Kafkas efterladte manuskripter. Men fordi hans indre univers ekspanderer så voldsomt meget. F.eks. sidder Peter på en cafe, hvor han af to gæster får fortalt, at tjeneren er morder. Peter overvejer at efterlade manuskriptet til tjeneren og herfra udfoldes en hel livshistorie, hvor tjeneren begynder at oversætte manuskriptet og bruger hele sit liv på det. Eller senere i bogen, hvor Peter overvejer at smide manuskriptet overbord og skaber en fortælling om en hel kult der opstår omkring hans fars manuskript som de prøver at sammenfatte til et hele.
Peter har en særlig måde at føre læseren igennem hele bogen og Europa og selvom han forholder sig til verden, mennesker og sin rolle som manuskriptets varetager på en lemfældig og overfladisk måde, så er det svært ikke at holde af ham. Selvom Peter virker overfladisk ved førstehåndsindtryk, så er der en dyb fantasi og fortællestemme i ham, når man graver dybere ind i hans indre.
Det er fascinerende at opleve, hvordan manuskriptet bliver større og større og til sidst nærmest overtager hele Peters væsen. Selve kuverten bliver større og større i takt med at vi bevæger os igennem Europa, til sidst har det fået ham ud i vanviddets overdrev.
På den måde viser Grønlykke en stærk litterær stemme, der kan strække sig i forskellige retninger. Ligesom han formår at skrive en bog, hvor objektet bliver så stort, at det nærmest overtager hovedpersonen plads som hovedperson.
Hvis jeg skal nævne noget, der trækker bogens ned, er det at den aldrig når noget klimas. Den får mig aldrig helt op at ringe. Det er mere en slags diffus drømmerejse man oplever sammen med Peter. Her er ikke store følelsesudbrud, hvilket gør bogen behagelig at læse, men man når aldrig op til et punkt, hvor man frygter for manuskriptet eller for Peters ve og vel. Jeg får næsten lyst til at sammenligne den med en vestjysk fisker, der tager det hele med en slags ophøjet ro.
Men alt i alt så har Jacob Grønlykke med ”Anton Garcia Castillos efterladte manuskript” skrevet en bog, der bevæger sig dybt og bred, og gør det på en elegant måde, hvor man som læser føler sig draget til at vende den næste side. Her er en intelligent bog, der på en gemytlig måde undersøger mennesket sind, og hvad vores arv kan gøre ved os som mennesker. En bog som jeg simpelthen ikke kan forstå, ikke har fået mere opmærksomhed fra offentligheden og anmeldere. Det er en velskrevet og velkomponeret bog der herfra får 🍬🍬🍬🍬 store bolcher.
