Titel: ”Som Hilde danser”
Forfatter: Anja Nielsen
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Arkiv for detaljer
Antal sider: 127
Målgruppe: Læsere af nyere dansk kortprosa, med forkærlighed for en fantastisme og poetiske indre verdensforståelser. Samt læsere af poetisk realisme.
Dette er et gratis anmeldereksemplar som jeg har modtaget af forlaget. Tusind tak for det.
”Som Hilde Danser” handler om en ung kvinde, der forsøger at finde rodfæste i sig selv ved at knytte bånd til mænd, der ikke kan rumme hende. Bogen handler om en ung kvinde, der står splittet mellem det normative og det fantastiske, og ikke mindst så handler den om en ung kvinde, der skal finde sin egen vej i livet.
Her møder vi Hilde. Hilde, som bruger aftener på at sidde i sin ekskærestes hønsehus og drømme om den familie de skulle have haft sammen.
Vi møder Hilde, der voksede op med en fraværende og alkoholiseret far.
Vi møder Hilde, der danser i natten med lyskæder i håret til musik, kun hun selv kan høre.
Og ikke mindst, så møder vi Hilde, der digter en historie, når virkeligheden bliver for smattet. For Hilde er et barn af en tid, hvor børn skulle skabe deres egen fortælling, for at lukke det grimme og brune ud.
Her er tale om en fortælling, hvor svigt er altoverdøvende, ja altoverdøvende – den runger i Hilde og læseren. Og Hilde må bryde mange mønstre, for at kunne finde ind til en vej, der kan føre hende væk fra alt det grimme og det brune.
”Som Hilde Danser” er Anja Nielsens debutroman, hvilket godt kan skinne en smulle igenne, til tider i sproget. Men når det er sagt, så har fortællingen så mange lag og er så smukt poetisk komponeret, at man hurtigt glemmer de få, små skønhedsfejl.
Sproget er glidende, det bevæger sig i strømmen som en dans; Nogle gange stakkeret, andre gange er det som en flok fugle, der flyver om hinanden. Hvilket viser Hildes sindsstemning ganske godt.
I begyndelsen af bogen kunne man mistænke Anja Nielsen for at skabe en stemme, der har en slags romantiseret melankoli over for mennesker i forfald, men hurtigt finder man ud af, at Anja Nielsens fortællerstemme ikke har meget romantik til overs her.
Tvært imod bliver forfaldet beskidt og ildelugtende, det er fortvivlet og søger for, at man farer vild i det. Og alligevel er der sol efter regn hos Hilde, ligesom hos de fleste, almindelige mennesker. Netop derfor er denne fortælling lige tilpas og bliver aldrig for meget, til trods for Hildes til tider noget barnlige og flyvske person.
Tværtimod har denne romantiserede melankoli tendens til at skabe et poetisk univers, som rent sprogligt tiltaler mig.
Anja Nielsen har et stærkt billedsprog, og flere gange under min læsning var jeg både nødt til at tørre en tåre væk, men også understrege sætninger, som gik lige ind i marven på mig, og bliver inde i mig.
Som f.eks.:
S. 14 ” ligemeget hvor stor en kærlighed end er, så bliver den aldrig større end den uro, under hvis skygge hendes hjerte bor.”
S. 19 ”Johns liv udviklede sig til et klistret spind af flugt, skam og had, hvor han selv sad fanget i midten.”
S. 48 ”Det er længe siden nu, at der har været vind i Hildes hår og regn på hendes øjenlåg.”
”Som Hilde Danser” er en hjertevarm fortælling, der rammer alle de rigtige steder. Og selvom jeg godt kan blive irriteret på Hilde, fordi visse ting er lidt for gode til at være sande, så kan man godt relatere til hende. For til trods hendes flyvskhed, grimme dans og fantastiske påfund, så har vi alle en del af hende i os selv. Hvilket gør Hilde menneskelig og dermed også til et godt bekendtskab.
Bogen er kort og i øvrigt hurtigt læst, hvis man ønsker kun at komme igennem den som en slags sommerlæsning. Men den egner sig også til genlæsninger og som en slags opslagsværk over poetiske billeder, hvilket giver bogen større litterær kvalitet.
Det er også derfor at Anja Nielsens roman ”Som Hilde Danser” får 🍬🍬 🍬 🍬 🍬 og en kæmpe anbefaling med på vejen.
