Der er egentlig ikke meget at sige om “De Ansatte” af @olgaravn end at jeg vitterligt håber at teatergruppen @signasigna laver et af deres insane fede installationer inspireret af dette mesterværk. Jeg ville stille op som både skuespiller og gæst!
Der er så mange lag i denne historie og så mange karakterer og jeg vil gerne grave i hver af dem og lære dem at kende endnu mere.
Bogen er på 133 sider og består af små tekster, der er præsenteret som enkeltstående vidneudsagn. Bogens handling er kort: Vi befinder os i det 22. århundrede på det sekstusinde skib som er en arbejdsplatform bestående af mennesker og menneskelignende.
Læseren erfarer hurtigt, at visse vidneudsagn er udeladt, og jeg klør stadig mig selv i nakken over spørgsmålet om, hvorfor vidneudsagn 001 er udeladt. – Er det mon destrueret og hvorfor? Andre vidneudsagn har fået tilføjet [redacted] som tegn på at noget enten er fjernet eller redigeret.
Arbejdsplatformen er på vej mod en ny planet “Nyopdagelsen”, hvor der bliver tilsendt en række objekter, som de ansatte på forunderlig vis knytter stærke bånd til. Dette er ildeset i “Organisationen” og derfor skal tilstanden undersøges.
Ravns bog skildrer kort og kontant et samfund, der på mange måder minder om vores vestlige samfund, hvor de ansatte helst skal være gode og tro mod “Organisationen” og ikke tænke uproduktive tanker. Her skal vi være produktive og alt skal være bedre, hurtigere og mere endnu
F.eks er der en ansat der får til opgave at “udspionere” sin roomie og i uforståeligheden over denne opgave kommer til at tale over sig og siger at denne elsker hende. Straks står organisationen klar til at skille disse to fra hinanden.
Bogen er mørk og dyster og minder mig om noget af det dystopiske litteratur der blev skrevet især under den kolde krig.
Jeg er absolut solgt og håber inderligt, at “De Ansatte” bliver til en interaktiv performance.