“Skullfucking” af Peder Frederik Jensen kunne ligeså godt have heddet “knepper med din hjerne”. Den er et godt tværsnit, eller rettere sagt dissekering, af det menneskelige tankemylder. Her får hjernen lov til frit spil og får lov til at forbinde og associere helt uden indgriben. Jeg kan godt lide eksperimentet med denne tankestregspoesi og at det bliver forvandlet til et langdigt, der reeelt holder stilen og historien hele fortællingen igennem, men jeg synes desværre at det er lidt for flygtigt skrevet og det er svært at følge med som læser. Jeg har flere gange været nødt til at læse passager igennem flere gange for at forstå sammenhængen og jeg har også flere gange mistet tråden, da mine egne tanker tog over i læreprocessen. Om det sidste er en succeskriterie eller ej, har jeg svært ved at vurdere, da jeg ikke lige ved hvad forfatterens mål med værket er. Er det reelt dekonstruktion af den konstruktivistiske tanke og fortælling, eller er det at fortælle en politisk historie om apokalyptiske tanker som beskrivelsen i bogen nævner.
Der var passager og billleder som fangede mig og var lidt af en mavepuster. Andre billeder var lækre og sprøde og ser var der en masse som jeg ikke helt følte for.