“Der er et eller andet. Hun havde ret. Der var noget.”
Det er hvad Klarlund skriver da hans børns mor ser Anders og Carmen sammen første gang. Og det er lige præcis, hvad jeg tænker om denne bog. Der er bare noget over den
“Samtaler jeg har haft med min kone” er skrevet af Anders Klarlund og udkom på @Politikensforlag i 2018. Bogen handler basalt om Anders og Carmens stormfulde forhold, der udfolder sig igennem flere år. Anders er kærlighedshungrende og elsker, ja nærmest er besat af Carmen og Carmen, hun er Carmen, en kvinde der ikke kan finde ud af at vælge Anders til. Bogen beskriver deres samtaler, skænderier og samtaler om deres skænderier.
Bogen er egentlig ret triviel eller måske endda banal, men det er livet og forholder jo også. Ingen af de to hovedpersoner udvikler sig direkte igennem historien og alligevel sker der en episk rejse for især Anders der indser at kærlighed ikke bare er så let.
Selvom nogen synes lidt banal og kan virke kedelig, når skænderierne bliver ved med st gentage sig i forskellige udgaver, så er der noget over denne bog. Der er noget metafysisk, hvor Klarlund leger med læseren. På side 195 og 196 er Anders til et foredrag om den fremtidige fortælling. Her fortælles det, at fortællingen faktisk er død og sålænge man har to gode karakterer så kan andet være ligemeget. […] tiden løber fra alt, hvis man laver det samme for længe, og nu er tiden løbet fra fortællingen.” s. 196
“Han fortæller, at bare man har to virkelig gide hovedpersoner, så behøver man ikke s. andet. Handling, plot, det hører fortiden til.” 195
Dette skabet endnu en krise i hovedpersonen – han er for gammeldags. Men netop dette viser at Klarlund ikke bare hsr kastet sig i en triviel kærlighedsfortælling, hvor to mennesker ikke kan finde ud ad at vælge hinanden til.
Dette åbner netop op for er andet og mere metafysisk niveau i bogen. Og sådanne små metasætninger findes i hele bogen.
Det skal nævnes at sproget er utroligt smukt og der er så mange fine lignelser og billeder, som jeg synes at Klarlund mestrer på bedste vis. Billeder sol “Eksotiske palmer der sukker dybt” og sofabordet som en barriere mellem Anders og børnenes mor går direkte i mit hjerte
Bogen er ligeledes delvist autobiografisk og som læser, der selv hsr haft en del stormfulde forelskelser, så er det for mig let at identificere mig med både Anders, men også med Carmen; afhængigt af hvilken position i forholdet jeg selv har haft. På den måde bliver karaktererne utrolig levende og springer ud af fortællingen, selvom jeg har svært ved at tro på, at en forfatter der med jævne mellemrum ikke har råd til at betale husleje både ejer et sommerhus i Danmark og et hus i Italien.
Her ved enden sf udredningen, så vil jeg stadig kun give bogen 3 hjerteslag. Jeg er glad for jeg har læst den, men jeg kan ikke give den mere, da jeg synes bogen er noget ensformig og lidt for lang.